Køleelementer

Det kan være en kompliceret sag, at ramme de rigtige temperaturer omkring et produkt

 

FriloTech designer, udvikler og producerer køle- og PCM-elementer  (Phase Change Material) til et hvert formål, både til minus og plus grader.

FriloTech har et bredt standardsortiment af både gelpacks og køleelementer til både køl, frost, stuetemperatur mm.

Vi hjælper gerne med at fremstille, termiske køleberegninger, temperaturprofiler, temperatursimuleringer og klimakammertest. Vi har vores egne testfaciliteter hvor vi bla. kan teste og validere forskellige køleløsninger

 

Gelpacks

FriloTech har sin egen udvikling og produktion af gelpacks, sam test faciliteter, hvor vi løbende arbejder på at optimere køleeffekten samt at gøre vores kølevæsker så miljøvenlige så muligt.

Som standard måler vores gelpacks 200 mm, i bredden og vi kan producere fra 120 til 500mm i længden, med volumen fra 100ml til 2400ml. Vi kører som standard med en klar folie så man nemt kan se hvilken kølevæske vi har i gelpackene. Se kølevæskeskema længere nede.

FriloTech tilbyder specielle størrelser og vægt, samt print på folien, fx eget logo eller firmanavn.

 


Fakta om Gelpack

Gelpacks eller køleelementer, også kaldet akkumulatorer eller batterier, skal faktisk opfattes som et batteri, der indeholder energi. Når fx et køleelement  eller en gelpack lægges i fryseren skal det/den som minimum nedfryses til 6 ºC under dets smeltepunkt for at dette bliver ladet helt op med energi. Det er meget vigtigt, at væsken får lov at skifte fase for at det lades helt op.

Alle vores køleelementer er baseret på naturlige kemikalier. 

Vi tilsætter forskellige naturlige kemikalier for at ramme vores ønsket smeltepunkt, da det er her vi får den store mængde køleenergi, vi skal bruge til kølingen under transporten.

For eksempel: Smelter vores gule køleelementer ved -21ºC, hvilket giver -18/-20ºC inde omkring jeres produkter. 

For at kunne kende forskel på væskerne tilsættes drøj farve, kendt fra fødevareproduktion se detaljerne om væskerne neden for.

OBS: Vi anbefaler, at man regner med en indfrysningstid på minimum 48 timer. Derudover anbefaler vi, at jeres fryser er indstillet til minimum 6 grader koldere end frysepunktet på den frostvæske I vælger.

I opnår den hurtigste indfrysningstid ved at fordele gelpackene I jeres fryser. Det tager længere tid at nedfryse jeres gelpacks, hvis disse er placeret samlet/stablet.

 

Live test med gelpacks

Se her test udført med vores EPS boks 210

Udvendig mål: 350 x 350 x 300 mm

Indvendig mål: 250 x 250 x 200 mm

Vægtykkelse: 50 mm

Liter: 12.5

 

Test med 7 stk. 0 ºC / 400ml gelpacks og 0,85 liter vand som payload

Test med 6 stk. 0 ºC / 400ml gelpacks og 1,0 liter vand som payload

Test med 7 stk. -21 ºC / 400ml gelpacks og 0,85 liter vand som payload

Test med 11 stk. -21 ºC / 400ml gelpacks og 1,5 liter vand som payload

 

 

Køle/PCM elementer

FriloTech mange standardkøleelementer er fremstillet i en kvalitet, så de kan benyttes talrige gange. FriloTech standardkvalitet er HDPE fødevaregodkendt plast, hvilket tåler tæt på et uendeligt antal nedfrysninger, samt  rengøringer med varmt vand og sæbe.

FriloTech køle-/varmeelementer er af en sådan kvalitet, at de udvider sig minimalt  (ca. 0,5->1,0 mm), når fx et køleelement nedfryses.

FriloTech har mulighed for, at fremstille specielle køleelementer i fx specialplast eller med specialvæske alt efter kundens ønsker og behov.

FriloTech anbefaler, at anvende en indfrysningstid på minimum 48 timer og at fryseren er indstillet til minimum 6 ºC koldere end frysepunktet på den frostvæske der ønskes.

Den hurtigste indfrysningstid opnås ved at fordele køleelementerne i fryseren. Det tager længere tid, at nedfryse køleelementerne, hvis de er placeret samlet/stablet. 

Vigtigt: Køle/PCM elementerne skal nedfryses vandret.

 

Gode tips

For at produkterne ikke skal få frostskader af at ligge direkte op af et køleelement anbefales, at man akklimatisere køle/PCM elementerne ved stuetemperatur i ca. 30-60 minutter alt efter størrelse. Alternativt til overfladen på køleelementet er den temperatur som køle/PCM elementers væske skifter fase ved fx 0 ºC eller -3 ºC osv. Herefter kan køle/PCM elementet pakkes forsvarligt i emballagen.

 

Et godt tip mere: For at opnå den bedst mulige køling af jeres produkter anbefaler vi: 

  1. Køling på alle 6 sider af jeres produkt.
  2. Foroven og forneden.
  3. I hver ende/side, modsat af hinanden.
  4. Foroven.

Ved at benytter ovenstående pakkemetode opnår man bedst mulig køling af sine produkter, metode 1 er at fortrække, derefter 2, osv.

Når kølingen/køleelementerne fordeles modsat af hinanden opstår der naturlig konvektion inde i jeres emballage og omkring jeres produkter, dette optimerer jeres køling betydeligt.

 

Temperaturprofil

Vigtigt: Alt efter den ønskede temperaturprofil er det vigtigt, at vælge det korrekte køle/PCM element for ikke at samle for meget negativ energi inde sammen med produkterne, ellers kan dette medfører at produkterne får frostskader.

Alle FriloTech køleelementer er fødevaregodkendte.

Kontakt FriloTech på telefon 61 13 20 00 eller mail: info@frilotech.dk for yderligere oplysninger.